Byer | Reykjavík, Kópavogur, Höfn m.fl. |
---|---|
Antal stillinger | Omtrent 50 stillinger |
Jobtyper | Hotel/turisme, gartner, landbrug |
Løn | Fra ca. 350.000 ISK/måned |
Skat | 31,45% skat på indkomst op til 370.482 ISK. Skattelån op til 53.916 ISK/måned |
Nordjobb i Island
Island er en ø-gruppe i Nordatlanten med storslået natur, varme kilder, gejsere, sorte sandstrande, gletsjere og vulkansk aktivitet. Det islandske sprog ligner det sprog, som vikingerne talte i Skandinavien for 1000 år siden. Alle i Island lærer dog dansk og engelsk i skolen, så som nordjobber vil du ikke få problemer med at blive forstået.
De fleste af Nordjobberne bor på landet, men der er også et antal jobs i hovedstaden. Reyjkavík har et pulserende natteliv og nærhed til det sydlige Islands serværdigheder. Reykjavík er kendtfor sine restauranter, og som Nordjobber i Island har du muligheden for at deltage i forskellige kulinariske oplevelser såsom hvalburger, surhaj og fårehjerne. Fritidsprogrammet på Island tilbyder normalt kurser i det islandske sprog, og et par sammenkomster i hovedstadsregionen.
Bankkonto
For at kunne få udbetalt løn i Island, eller i fald man vil opholde sig der i en længere periode, må man anskaffe sig et islandsk personnummer(kennitala). Dette ansøger arbejdsgiveren om ved det islandske skattevæsen, Skatturinn. Når du skal åbne en bankkonto skal du tage legitimation med (pas eller kørekort). Bankerne kan dog have forskellige krav til, hvad man skal have for at åbne en konto, så det er en god idé at gøre sig bekendt med bankens regler på bankens hjemmeside, inden man møder op på kontoret. Eksempler på islandske banker: Landsbankinn, Íslandsbanki og Arion Banki.
Beskatning
De mest almindelige skatter i Island er kommunalskat, indkomstskat og ejendomsskat. Arbejdsgiveren skal ansøge om personnummer og skattekort til dig, som giver dig ret til personafdrag hos Rigsskattevæsenet (Ríkisskattstjóri, RSK). Alle som er folkeregistrede i Island har ubegrænset skattepligt.
Folkeregistrering
Nordiske borgere som skal opholde sig på Island mindre end seks måneder behøver ikke at blive registreret i folkeregisteret. Hvis man er bosat på Island længere end seks måneder, skal man registreres i folkeregisteretÞjóðskráÍslands. Husk pas eller andet legitimation når du rejser til Island.
Offentlig transport
Island er et af de lande, som hverken har sporvogne eller tog. Al lokal offentlig transport sker med busser. For længere indenlandsrejser vælger man ofte fly og der findes mange lufthavne i Island. Se www.publictransport.is eller www.bus.is for nærmere oplysninger om dette.
Sygesikring
For at få adgang til sygevæsnet på Island som Nordjobber, skal du have dit blå EU-sygesikringskort med. Du ansøger om EU-sygesikringskortet i det land du er folkeregistreret i. Hvis man bor på Island i en tidsbegrænset periode er det nok med EU-kortet som dækker på samme vilkår som borger der er sygeforsikrede på Island. Hvis du skal opholde dig på Island længere end seks måneder, skal du som tidligere nævnt, folkeregistreres og ansøge om at blive registreret i det islandske sygesikringssystem.
Priser
Leje af værelse: 70.000 -90.000 ISK per måned
Mad, per måned: 53.000 ISK
Måltid, billig restaurant: 2.500 ISK
Enkeltbillet til offentlig transport: 490 ISK
Månedskort, offentlig transport: 18.000 ISK
Enkeltbillet til badehus: 1.100ISK
Biobillet: 1.900 ISK