Byer | Tórshavn, Vestmanna, Mykines, Tvøroyri |
---|---|
Antal stillinger | Omtrent 25 stillinger |
Jobtyper | Gartnerarbejde, hotel/turisme, fabrik, bensinstationer |
Løn | 18.000-25.000 DKK |
Skat | 225,41 DKK pr. dag er skattefrie. 42% skat på resten. |
Nordjobb i Færøerne
Færøerne er et lille, moderne ø-samfund bestående af 18 øer (17 beboede) midt i Atlanterhavet. Naturen lokker både turister og nordjobbere til med sine grønne bjerge, som vælter op fra havet, sine idylliske træhuse med græstag og det rige fugleliv. Sproget er nær beslægtet med islandsk, men alle færinger taler dansk og forstår normalt både norsk og svensk. Typisk for færøsk kultur er den traditionelle kædedans, som man kan opleve under en af sommerens mange festivaler rundt om i landet.
Hovedstaden Tórshavn med sine ca. 20.000 indbyggere føles større end den egentlig er, for der findes et væld af gode restauranter, et pulserende natteliv og små, spændende museer. Nordjobbere uden for "Havn" (som færingerne kalder byen) får en mere autentisk færøsk oplevelse på en af småøerne eller i en af de små byer, hvor man er nærmere den fabelagtige færøsk natur og den mere traditionelle kultur.
Bankkonto
For at få en løn udbetalt, må man åbne en færøsk bankkonto. Man kan ikke få sin løn udbetalt til sin bankkonto i sit hjemland. For at åbne en konto, skal man have et færøsk personnummer, så man må have modtaget dette inden man besøger banken. Man kan ikke åbne en bankkonto hjemmefra, det skal gøres på et bankkontor. De to største banker på Færøerne er Betri og Bank Nordik.
Beskatning
Skatten for folk som arbejder midlertidigt på Færøerne (dvs. folk som er der i færre end 180 dage) er 42 % + en afgift på 1%. Nordjobb har dog en særlig aftale med skattemyndighederne, som giver et skatteafdrag for Nordjobb-deltagere. Dette afdrag svarer til 260,03 DKK pr. dag. Dette skatteafdrag udbetales efter din arbejdsperiode. Når du er færdig med at arbejde, redegør du, eller din arbejdsgiver, for din totale indkomst i en blanket, som uddeles af Nordjobb. Ophold skal være mindre end 180 dage i en 12 måneders periode. Hele perioden tæller med – også om man rejser hjem i kortere perioder. Antal arbejdsdage skal være max 100 i et kalenderår.
Folkeregistrering
Hvis man planlægger at blive længere end 180 dage, må man anskaffe sig et færøsk personnummer (p-tal). Hvis man opholder sig mindre end 180 dage på Færøerne, skal man søge om at få et midlertidigt personnummer. Ens arbejdsgiver behøver dette. Borgere i andre nordiske lande skal anmelde sin flytning til Færøerne, hvis man opholder sig der i mere end seks måneder. Flytning til Færøerne må anmeldes senest fem dage efter at man er ankommet til Færøerne. Der findes et skattekontor i det område man er flyttet. Husk at medbringe legitimation.
Offentlig transport
Sygesikring
Om man er borger i et nordisk land, har man samme rettigheder til sygepleje som landets indbyggere.
Priser
Leje af værelse: 2000-4000 DKK/måned
Måltid, billig restaurant: 130 DKK (Torshavn)
Offentlig transport: Gratis i Tórshavn
Biobillet: 90-100 DKK